Mand stukket flere gange med kniv i formodet bandeopgør
En mand blev natten til mandag stukket flere gange med kniv i den vestlige del af Aarhus. Motivet skal ifølge Østjyllands Politi formentlig findes i opgør om hashmarkedet i byen. (Arkivfoto) Foto: Pressefoto Rigspolitiet/Free
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Knivstikkeri i Aarhus skete i den vestlige del af byen, hvor der er visitationszone på grund af konflikt.
En 24-årig mand er natten til mandag i Aarhus blevet ramt af flere knivstik.
Han har ikke været i livsfare, men er blevet behandlet for sine skader på hospitalet.
Episoden udspillede sig omkring midnatstid. En borger slog alarm til Østjyllands Politi klokken 00.09 og fortalte om et slagsmål mellem en mindre gruppe mennesker.
Politiet rykkede ud til stedet på Sandkåsvej i det vestlige Aarhus. Her fandt betjente den 24-årige, som var blevet ramt af knivstikkene.
Ikke langt fra stedet blev en anden 24-årig mand anholdt. Han er sigtet for drabsforsøg, men mandag valgte politiet at løslade ham, da juristerne har vurderet, at der ikke er grundlag for at kræve ham fængslet.
Ingen af de to mænd har ønsket at fortælle noget om sagen.
Det er dog politiets opfattelse, at opgøret bunder i den igangværende konflikt i byen, hvor to grupper kæmper om hashmarkedet.
Knivstikkeriet natten til mandag skete da også i det område, hvor politiet har oprettet en visitationszone i forbindelse med konflikten.
I tre uger har betjente kunnet foretage kropsvisitationer, undersøge tøj, biler eller andet for at finde ud af, om nogen har for eksempel våben på sig.
Zonen dækker områderne Trillegården/Herredsvang, Kalmargade, Frydenlund og Botanisk Have. Den afgrænses hovedsageligt af Viborgvej, Vestre Ringgade, Randersvej og Hasle Ringvej.
Inden for de grænser ligger Sandkåsvej.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned