Et personligt opgør mellem to bekendte udviklede sig mandag aften dramatisk, da en 32-årig mand blev stukket med en bøfkniv i halsen på Hillerødgade i København.
- Han er ramt i halsen og har desuden fået flækket den ene øreflip, men han er uden for livsfare, siger central vagtleder Jens Kristiansen.
Ifølge politiet var det en intern strid mellem to berusede mænd, der endte med, at den 33-årige gerningsmand trak bøfkniven, der efterfølgende blev fundet på gerningsstedet.
- Han stak af i første omgang, men ringede senere fra Nørrebro Station og meldte sig selv, siger vagtlederen.
Knivstikkeriet skete på trappen til Mændenes Hjem i Hillerødgade, hvor gerningsmanden overnatter fra tid til anden. Episoden er optaget på stedets overvågningskamera.
Den sårede mand er bragt til Rigshospitalet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde