Mand stukket med kniv da han ville til fest
Politiet har anholdt deltagerne i en privat fest i Københavns nordvestkvarter efter et knivstikkeri.
En yngre mand er fredag morgen blevet stukket med kniv på Birkedommervej i Københavns nordvestkvarter, efter at han var blevet afvist ved en privat fest i en lejlighed.
Han blev ramt 2-3 gange og er blevet kørt til behandling på sygehuset. Han er formentlig ikke i livsfare, oplyser den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel, Københavns Politi.
Politiet har anholdt festdeltagerne for at finde frem til, hvem der stak.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 7.30 fredag morgen.
Manden, der er i begyndelsen af 30'rne, havde henvendt sig i lejligheden, hvor der foregik en privat fest eller - ifølge politiet - et drikkelag. Da han blev afvist, gik han igen, men blev på gaden overfaldet af to-tre personer og stukket med en kniv.
Politiet leder efter gerningsmændene. Foreløbig er gerningsstedet blevet undersøgt, og politiet har anholdt mellem fem og ti personer, der var med til festen.
De skal afhøres i løbet af fredagen i et forsøg på at bringe politiet på sporet af, hvem der førte kniven.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde