Mand stukket ned af samlever: 37-årig fængslet
En 37-årig mand fra Odense er lørdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Odense blevet fængslet i fire uger.
Manden er sigtet for grov vold i forbindelse med et skænderi at have tildelt en mand et knivstik ved skulderen fredag aften.
Skænderiet fandt sted i den 37-åriges lejlighed på Sønder Boulevard i Odense, hvor de to mænd mødtes for at spise og ordne noget i forbindelse med deres fælles forretning, oplyser Fyns Politi.
- De to mænd skændtes, fordi den ene ville ud af kærlighedsforholdet, og det udviklede sig til slåskamp, sagde vagtchef Lars Fredensborg tidligere til Ritzau.
Den knivramte mand, der er indlagt på Odense Universitetshospital, er uden for livsfare, oplyser politiet.
Slagsmålet kulminerede med, at personen, som ville ud af forholdet, blev stukket to gange af sin partner.
- Han har afværgelæsioner i højre underarm, og er blevet stukket i en skulder, sagde vagtchefen.
Politiet skulle bruge tolkebistand for at afhøre gerningsmanden, som stammer fra Thailand.
Den 37-årige nægter sig skyldig og har kæret kendelsen om varetægtsfængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie