Mand stukket ned med kniv: Hustru sigtes for drabsforsøg
En 58-årig kvinde varetægtsfængsles for drabsforsøg mod sin to år ældre mand. Han er uden for livsfare.
En 58-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter hun lørdag morgen blev anholdt for at have stukket sin mand i maven med en kniv.
Det skete ved et grundlovsforhør ved Retten i Randers, som foregik for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.
- Hun er sigtet for forsøg på manddrab, siger vagtchef hos Østjyllands Politi Thomas Hinge til Ritzau.
På grund af de lukkede døre er politiet meget sparsom med oplysninger om sagen.
Knivstikkeriet fandt sted i et hus i Stevnstrup ved Langå.
- Vi får en anmeldelse om et knivstikkeri klokken 05.20, og da ambulance og politi når frem, finder vi den 60-årige, som er blevet stukket i maven, siger vagtchef Peter Hallstrøm fra Østjyllands Politi.
- Kvinden bliver anholdt i umiddelbar nærhed af adressen.
Mandens tilstand er stabil, og han er nu uden for livsfare.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker