Mand stukket ned under slagsmål i bypark
Politiet har en mistanke om, hvem gerningsmanden til et knivstikkeri i Vejle er. Han er dog ikke anholdt.
Under et slagsmål i Mariaparken i Vejle er en 37-årig mand tirsdag eftermiddag blevet stukket i brystet med en kniv.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
- Det er to mænd fra misbrugsmiljøet, der kommer op at slås, og det ender med, at den 37-årige bliver stukket en gang i brystet med en kniv, fortæller vagtchef Jørn Byskov.
- Han er uden for livsfare, og hans tilstand er stabil, tilføjer han.
Motivet til slagsmålet kendes ikke.
Efter knivstikkeriet flygtede gerningsmanden på en sort mountainbike i retning mod gågaden.
- Vi har en mistanke om, hvem han er, men han er endnu ikke anholdt, siger vagtchefen tirsdag aften.
Han har rødt hår, der er kort i siderne, og med hestehale. Tirsdag eftermiddag var han iført en lyseblå Hummel-jakke.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned