Mand stukket ned under slagsmål i ferieområde
27-årig mand er bragt til Rigshospitalet efter natligt knivstikkeri på Falster. Han meldes uden for livsfare.
En 27-årig mand blev natten til lørdag stukket ned under et slagsmål ved restaurationen Dr. Emils Laboratorium i feriebyen Marielyst på Falster, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Vi modtager en melding klokken 03.50 om et knivstikkeri på en restauration, og da vi kommer frem er en person ramt af knivstik, fortæller vagtchef Bo Georg Petersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Der er tale om en 27-årig mand, der er bragt til Rigshospitalet, og som meldes uden for livsfare.
Ifølge vagtchefen opstod der noget slagsmål på stedet. I den forbindelse blev den 27-årige stukket, hvorefter folk forsvandt fra stedet.
- Vi har ikke anholdt nogen endnu, men det regner vi med at gøre senere. Der er videoovervågning fra stedet, fortæller Bo Georg Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker