- En 25-årig mand er blevet stukket seks gange i kroppen. Men han er uden for livsfare, siger vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Det er endnu uvist, hvad der ligger bag slagsmålet og knivstikkeriet.
- Jeg har en masse mennesker, der arbejder på sagen i øjeblikket. Og de prøver at stykke tingene sammen, oplyser Ehm Christensen.
Politiet har dog en formodning om, hvem slagsbrødrene er.
- Vi har fået oplyst, at den ene gruppering skulle være rockere, mens den anden er af anden etnisk baggrund end dansk, fortæller vagtchefen.
Ifølge politiets oplysninger var cirka 10 personer involveret i slagsmålet, som fandt sted på Slotsgade omkring klokken 22.45. Ud over at der er blevet trukket en kniv, blev der også brugt køller under slagsmålet.
- Men jeg ved endnu ikke, om der har været flere tilskadekomne, siger Ehm Christensen.
I løbet af natten til mandag har politiet anholdt tre personer i sagen, som alle er af anden etnisk baggrund end dansk.
Tidligt mandag morgen foretager betjentene i Vordingborg afhøringer af de anholdte.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned