Mand svæver mellem liv og død efter kollision med bus
En mand er fredag eftermiddag stadig i livsfare efter et trafikuheld nær Juelsminde fredag morgen. Foto: Scanpix/Morten Pape
Scanpix/Morten Pape
Skarpt sollys kan have været skyld i trafikuheld med varevogn og en bus med skolebørn fredag morgen.
En mand er fredag eftermiddag i livsfare efter et trafikuheld med en bus med skolebørn og en varevogn nær Juelsminde.
Det oplyser vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi.
Ulykken skete omkring klokken syv på Bollervej uden for Sejet by, som ligger mellem Horsens og Juelsminde.
Flere, heriblandt enkelte skolebørn, fik lettere skader.
Meldingen fredag formiddag var, at også en anden person var i livsfare.
- Men nu er det kun føreren af varevognen, hvor det er kritisk, siger vagtchefen omkring klokken 16.30.
Regionalbussen var på vej mod Horsens. Blandt passagererne var flere skolebørn.
Muligvis skete ulykken på grund af solen, lyder en foreløbig teori ifølge Horsens Folkeblad. Føreren af varevognen kan være blevet blændet.
Et større antal redningsfolk og politibetjente rykkede ud til ulykkesstedet. Ifølge Horsens Folkeblad landede også en redningshelikopter på stedet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker