En 32-årig kvinde blev lørdag aften fundet død i sin lejlighed i Københavns Nordvestkvarter.
Kort forinden ringede en kioskpasser fra 7-Eleven-forretningen på Kultorvet i det indre København og fortalte, at der stod en 34-årig polsk mand og sagde, at han havde slået sin kæreste ihjel.
- Vi tog selvfølgelig hurtigt ned og anholdt den polske mand, og efter hans anvisning fandt vi efterfølgende kvinden dræbt i lejligheden. Hun var alene og tilsyneladende er hun blevet kvalt, siger politiets centrale efterforskningsleder, Gunnar Nørager.
Ifølge politiet færdedes både den anholdte og den dræbte i et misbrugsmiljø, og efterforskerne har derfor haft svært ved at stykke brikkerne sammen.
- Det kan være vanskeligt at få nogle sammenhængende forklaringer i det miljø, og vi er derfor endnu ikke afklaret med, hvad der egentlig er foregået i lejligheden. Motivet er også stadig uvist, siger Gunnar Nørager.
Den anholdte mand var ifølge Ekstra Bladet stamkunde i kiosken på Kultorvet.
Han vil nu blive krævet varetægtsfængslet i et grundlovsforhør omkring middagstid søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker