Mand tilstår - fanget på fersk gerning med 17 kilo kokain
Politiet konfiskerede 17 kilo kokain, som det fandt på en af de anholdtes bopæl på Amager. Foto: National enhed for Særlig Kriminalitet/Free
To mænd fra Københavnsområdet blev i 2022 anholdt af politiet for at have distribueret en stor mængde kokain.
31 og 26 kilo kokain har to mænd på henholdsvis 48 og 31 år tilstået at have besiddet og videreoverdraget, da de tirsdag var for Københavns Byret.
Det skriver politiets National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
Onsdag blev straffen udmålt.
48-årige Brian Andersen blev idømt 11 års fængsel, mens Mads Roar Hansen på 31 fik ni og et halvt års fængsel.
De har begge taget sig betænkningstid for at finde ud af, om de vil anke straffen.
Den ældste erkendte sig skyldig i at have hentet og videredistribueret i alt fem kilo kokain til flere personer i Københavnsområdet mellem august 2022 og oktober 2022.
Han og den yngre mand nikkede også genkendende til, at de den 11. december 2022 havde hentet 26 kilo kokain i Køge, som den 48-årige samme dag overdrog til flere købere på Amager.
Samme dag blev begge gerningsmænd anholdt af NSK. Den ældste blev fanget på fersk gerning med 17 kilo på sin bopæl på Amager.
- En solid og effektiv politiefterforskning med tunge beviser har betydet, at anklagemyndigheden hurtigt har kunnet løfte sagen i retten som en tilståelsessag.
- Jeg er tilfreds med, at domstolene har udmålt lange fængselsdomme til mændene, som afspejler, at der slås hårdt ned på, når så betydelige mængder narkotika videredistribueres i samfundet, siger specialanklager i NSK Mariam Khalil.
Sagen udløber af et større sagskompleks om narkotikadistribution med navnet Operation Apeso.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker