Mand tiltalt for seksuelle krænkelser af børn for 30 år siden
Retten i Glostrup skal behandle en sag, hvor en 75-årig mand er tiltalt for at have krænket fire børn i en periode på 20 år. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En ældre mand er tiltalt i 48 forhold, der handler om seksuelle krænkelser. I september skal sagen for retten.
Hen over en periode på tyve år blev fire børn udsat for flere seksuelle krænkelser af en i dag 75-årig mand fra Ballerup.
Sådan lyder anklagen mod den 75-årige mand, der er tiltalt i 48 forhold, der blandt andet handler om voldtægt ved andet seksuelt samleje og blufærdighedskrænkelser af de fire børn.
Her står blandt andet, at børnene blev kysset og befølt intime steder. Det fremgår ikke, hvilken relation børnene og manden har haft til hinanden.
Ifølge anklageskriftet blev krænkelserne begået mellem 1993 og 2012, hvor børnene var mellem 2 og 12 år.
Krænkelser af dem er foregået forskellige steder - eksempelvis på en færge ved Færøerne, på et toilet i Legoland og i Lalandia.
Den 75-årige er også tiltalt for at have været i besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år.
Manden blev anholdt natten til den 21. november 2023, hvor han blev varetægtsfængslet og fremstillet i grundlovsforhør.
Efter at sigtelsen var læst højt, blev dørene til retslokalet lukket, og det var derfor ikke muligt at høre mandens forklaring.
Ifølge politiet erkendte manden sig delvist skyldig, men det vides ikke i hvilken del.
Til september skal et nævningeting i Retten i Glostrup behandle sagen over seks dage.
Her vil anklagemyndigheden blandt andet nedlægge påstand om erstatning, og at manden idømmes en anden sanktion end almindelig fængselsstraf.
Dommen forventes at blive afsagt i slutningen af oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde