Mand trak kniv og sparkede politimand i hovedet
Det endte i ballade, da politiet mandag var kørt ud på Brogade i Holbæk, hvor en 50-årig mand havde en truende adfærd. Foto: Free/Politiet
Politiet
Det gik voldsomt for sig, da politiet mandag ville anholde en 50-årig mand i Holbæk.
Det endte i ballade, da politiet mandag var kørt ud på Brogade i Holbæk, hvor en 50-årig mand havde en truende adfærd.
Da patruljen dukkede op, trak manden ifølge politiet en kniv, som han truede betjentene med.
Patruljen var nødt til at bruge sin peberspray til at anholde manden. I den ombæring endte han med at sparke en betjent i hovedet.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Den anholdte blev efterfølgende kørt til en psykiatrisk afdeling, hvor han blev tvangsindlagt.
Tirsdag formiddag er det ikke endeligt blevet besluttet af anklagemyndigheden, om den 50-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør.
Men den beslutning skal snart endelig træffes.
Manden blev anholdt kort før middag mandag, og ifølge reglerne skal man fremstilles foran en dommer, inden der er gået 24 timer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde