Mand truede med at skyde Lars Løkke
42-årig mand sigtes for at have ringet til Statsministeriet med grov trussel. Han er fængslet i 13 dage
En mand, der i telefonen skal have truet med at skyde Lars Løkke Rasmussen (V), er fredag blevet varetægtsfængslet i København.
Det var torsdag morgen, han ringede til Statsministeriet, fremgår det af den sigtelse, som er læst op fredag i Dommervagten i København.
Her skal den 42-årige havde truet med, at han ville købe et mørkt sæt tøj og en elefanthue. Derefter ville han indfinde sig ved statsministerens bopæl og "pløkke ham ned".
I forvejen er manden sigtet for at have fremsat grove trusler i tre andre tilfælde. Blandt andet rettet mod Ballerups borgmester.
I retsmødet er det kommet frem, at den 42-årige nægter både opkaldet til Statsministeriet og de andre tilfælde.
Fredag ønskede han dog ikke at besvare spørgsmål.
Dommeren har besluttet at varetægtsfængsle ham i 13 dage. Der er en begrundet mistanke, lyder det.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde