Mand truede med kniv og blev selv stukket

Husspektakler hos et par i Korsør udviklede sig dramatisk, da en mand fredag aften truede sin samleverske med en kniv.

Men pludseligt blev rollerne byttet rundt, da kvinden ifølge politiet fik vristet kniven fra manden og gik til modangreb.

I alt blev manden stukket to gange i ryggen og en gang i nakken. Skaderne var dog ikke mere alvorlige, end at han selv kunne forlade hospitalet ud på natten.

Kvinden derimod er anholdt og sigtet for grov vold, og fremstilles i løbet af lørdagen i grundlovsforhør i Næstved.

/ritzau/

En kvinde fra Korsør vil lørdag blive krævet fængslet, efter at hun stak sin samlever med en kniv.

Offentliggjort Sidst opdateret