Et par betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tog ingen chancer, da en 41-årig mand truede dem med et gevær i Orupgade i Fakse, men sprøjtede ham resolut i ansigtet med peberspray.
Kort forinden havde hans kone ringet til politiet og fortalt, at manden havde banket hende.
- Kvinden var kommet ud af huset, og da patruljen nåede frem råbte hun til betjentene, at manden var bevæbnet, fortæller vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Da politifolkene gik hen mod huset, kom manden ud og truede dem med et gevær. Det fik dem til at bruge pebersprayen, hvorefter både manden og betjentene trak sig tilbage og tilkaldte forstærkning.
Forstærkningen nåede dog ikke frem, før manden af sig selv kom ud af huset og blev anholdt. Det viste sig efterfølgende, at det var et luftgevær, som han havde truet politifolkene med.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker