- Vi fik en melding om, at en mand havde truet to personer i kirken med, at han ville skyde dem, hvis de ikke flyttede sig, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Kent Midtgaard Hansen.
Tre politipatruljer blev sendt af sted til kirken, hvor de spærrede alle indgange - dels for at forhindre, at nogen gik ind til pistolmanden, dels for at forhindre ham i at stikke af.
Da et par af betjentene gik ind i kirken, hævede manden sin pistol mod dem.
- De bruger deres peberspray, og det lykkedes dem at vriste pistolen fra ham. Det viser sig i øvrigt at være en paintball pistol, siger vagtchefen.
- Han var tydeligt påvirket af spiritus og muligvis også psykisk uligevægtig, fortsætter han.
Manden havde flere forskellige identitetskort på sig, men politiet mener, at der er tale om en 48-årig mand fra Horsens.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker