Opdateret med meldingen om, at manden er meldt uden for livsfare.
Der er sket en alvorlig trafikulykke ved Nørre Vedby ved Nørre Alslev. Det oplyser Nis Henriksen, vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som fik meldingen kl. 16.29.
Der er tale om en alvorlig soloulykke, hvor bilen med en 54-årig mand af uforklarlige årsager rullede rundt. Manden er i følge politiet i livsfare og er fløjet til Rigshospitalet med helikopter.
Vejen er lukket for trafik
I skrivende stund er vejen lukket for trafik, da bilinspektøren er til stede og undersøger stedet for at klarlægge årsagen til ulykken.
Annonce
Lolland-Falsters Brandvæsen var også til stede tidligere, da der var fare for forurening af et nærliggende vandløb.
– Vi er der, fordi vi fik en melding om, at dieselolie var på vej i en å. Vi fik ryddet op og har haft miljøvagten med ude for at se, men der bliver ikke mere at gøre for os, fortæller den vagthavende.
Trafikulykke ved Nørre Vedby. Brandvæsenet ryddede op efter dieseludslip. Foto: Presse-fotos.dkFoto: Presse-fotos.dk
Politiet forventer, at Vigvej er lukket på grund af tekniske undersøgelser frem til ca. 19.30. Der er tale om det stykke af Vigvej, der ligger lige uden for Nørre Vedby mod Vålse.
De pårørende til den tilskadekomne er underrettet.
Tirsdag aften oplyser vagtchef Nis Henriksen til TV 2 Øst, at den 54-årige mand ikke længere er i livsfare, og at han efter omstændighederne har det godt.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker