Mand varetægtsfængsles for at gramse på 6-årig dreng
En 52-årig mand er blevet varetægtsfængslet for blufærdighedskrænkelse mod 6-årig dreng.
En 52-årig mand fra Greve er fredag i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet frem til 7. juli, sigtet for blufærdighedskrænkelse.
Manden er mistænkt for at have stukket hånden ned i bukserne på en 6-årig dreng, der mandag aften var på indkøb i Superbrugsen i Karlslunde med sin far.
Mens faren var optaget af varerne i køledisken, har en mand set sit snit til at røre ved barnet.
Drengen fortalte i første omgang sin far, at han havde mødt en "klam mand". Først senere gengav han nøjagtigt, hvad der var sket. Politiet fik derfor først anmeldelsen tirsdag morgen.
Drengen har til politiet forklaret, at manden først befølte ham på numsen uden på bukserne, hvorefter han stak sin hånd ned i hans bukser og befølte ham igen.
Allerede onsdag blev den 52-årige fremstillet i grundlovsforhør. Dommeren ville dog ikke gå med til at varetægtsfængsle ham, men gav politiet tre døgn til at finde yderligere materiale mod ham.
Fredag blev han så fremstillet igen, og her var politiets materiale mod manden så belastende nok til, at en dommer besluttede, at han skulle varetægtsfængsles.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde