Mand varetægtsfængsles for forsøg på drab i Hvidovre
Politiet formoder, at mand og kvinde kender hinanden forud for knivstikkeri. Manden er varetægtsfængslet.
En 29-årig mand er blevet varetægtsfængslet, på grund af mistanke om at han har forsøgt at dræbe en jævnaldrende kvinde i Hvidovre.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X - det tidligere Twitter.
En kvinde blev onsdag eftermiddag stukket i maven med en kniv ved Hvidovre Hospital. Kvinden er uden for livsfare. Hun var ikke patient på hospitalet.
Politiet fik anmeldelsen om knivstik omkring klokken 15.45 onsdag eftermiddag. Det har vagtchef Claus Stoltenberg fra Københavns Vestegns Politi tidligere oplyst til Ritzau.
Omkring klokken 22.20 indfinder en mand, som politiet har efterlyst i forbindelse med hændelsen, sig på politistationen med en forsvarer.
Politiet oplyste til at starte med onsdag, at det formodede, at de to involverede havde et samlivsforhold.
Natten til torsdag oplyste vagtchefen, at det langtfra er sikkert. De to personer kender dog hinanden, lød det.
Dommeren har i grundlovsforhøret besluttet, at manden skal være varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.
Den 29-årige nægter sig skyldig.
Retsmødet fandt sted bag lukkede døre, hvilket betyder, at offentligheden ikke kan få indblik i blandt andet mandens forklaring.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker