Mand ville redde hund men druknede selv
Kvinder fik reddet mand i land og ydede førstehjælp, men på hospitalet blev han erklæret død.
En 55-årig mand fra Storkøbenhavn mistede onsdag livet i en drukneulykke, da han svømmede ud for at redde sin hund ved en strand nær Nykøbing Sjælland, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport torsdag.
De pårørende er underrettet, oplyser politiet.
Alarmopkaldet kom klokken 08 mandag. Det var vidner på stranden, som havde set manden afklæde sig og svømme ud efter hunden, som befandt sig 200-300 meter fra land. Manden så ud til selv at komme i nød og tilkaldte hjælp.
To kvinder fik bjærget manden i land, hvor de ydede førstehjælp, indtil redningsmandskabet nåede frem.
For at få manden på sygehuset hurtigst muligt, blev en helikopter tilkaldt, og den livløse mand blev fløjet afsted. Da han nåede frem til hospitalet, blev han erklæret død.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned