En desperat mand hældte fredag brændbar væske over sig selv på Flygtningenævnets kontor i Store Kongensgade i København.
Manden mødte op i receptionen og fortalte, at han havde fået et afslag på sin asylsag. Før nogen kunne nå at gøre noget, hældte han benzin over sig og tog en lighter frem, fortæller Lars Borg, talsmand for Københavns Politi.
Politi med pulverslukkere og skjolde rykkede ind for at forhandle med manden, mens brandvæsen, læge og ambulance holdt sig klar.
Imens blev personalet evakueret, så de kunne komme væk fra manden, der stod i forhallen med en halvliters dunk i hånden.
Også Rigspolitiets særlige forhandlergruppe og en tolk blev tilkaldt for at få manden i tale.
Manden stod med en lighter i hånden, og til sidst vurderede politifolkene, at situationen var så farlig, at de valgte at overmanden personen, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde