Mand ville sprænge sig i luften på hotel

Den store udrykning til et område ved et hotel i København skyldes formentlig, at en mand forsøgte at sprænge sig selv i luften på hotellet.

Det skriver politiken.dk, der henviser til en politibetjent som kilde.

Personen er senere pågrebet i H.C. Ørstedsparken, hedder det.

Fra anden side er der oplysninger om, at en mand med blod i ansigtet blev set forlade Hotel Jørgensen.

Mere end en time efter udrykningen har Københavns Politi endnu ikke frigivet oplysninger om sagen.

/ritzau/

Mand pågrebet efter forsøg på sprængning på hotel i København.

Offentliggjort Sidst opdateret