Mand ville springe ud fra Storstrømsbroen

En civil politipatrulje, der var på vej hjem til Nykøbing efter udført arbejde ved festugen i Vordingborg, observerede søndag morgen omkring klokken 04.15 en mand, der stod på den forkerte side af rækværket på Storstrømsbroen.
 
Da manden så ud som om, han ville hoppe ud fra broen, stoppede betjentene. Og efter at have fået snakket manden fra hans forehavende, fik de ham ind på den rigtige side af rækværket, hvor hans kæreste opholdt sig.

Ifølge politiet var det en uenighed om deres parforhold, der har fik manden til at ville springe ud fra broen. Det endte dog med, at kvinden tog manden med sig.

Civil patruljevogn observerede søndag morgen en mand, der så ud som om han ville hoppe ud fra Storstrømsbroen. Betjentene fik ham dog talt fra sit forehavende.

Offentliggjort Sidst opdateret