Mand voldtog samme kvinde to dage i træk på sygehus
Fyns Politi oplyser, at en 39-årig mand varetægtsfængsles til 10. maj. Manden er sigtet for voldtægt.
En mand voldtog den samme kvinde to dage i streg.
Det er kommet frem under et grundlovsforhør i Svendborg, skriver Fyens.dk.
En 39-årig mand fra Svendborg blev fængslet til 10. maj. Manden sigtes for to voldtægter på en psykiatrisk afdeling på sygehuset i Svendborg. Han nægter sig skyldig.
Hidtil har offentligheden kun fået at vide, at en mand trængte ind på afdelingen og voldtog en patient og tre andre patienter blev krænket seksuelt.
Fyens.dk skriver, at manden natten til torsdag voldtog en patient på sygehuset. Natten til fredag kom han så tilbage og gentog forbrydelsen mod samme kvinde.
Kvinden underrettede ikke personalet efter den første voldtægt.
Manden er klatret over et fire meter højt hegn og har fået adgang til sengeafsnittet gennem en åben altandøren, har oversygeplejerske på Psykiatrisk Afdeling Svendborg Birgitte Kibenick tidligere forklaret Ritzau.
Retsmødet blev afholdt for lukkede døre. Der er desuden nedlagt navneforbud i sagen.
Ifølge oversygeplejersken blev nattevagterne på psykiatrisk afdeling kontaktet af en kvinde, der var blevet forulempet.
Imens de talte med kvinden, hørte de et råb om hjælp fra en anden patient, men da værelset blev tjekket efter, var manden allerede forsvundet.
Politiet blev tilkaldt, og en af nattevagterne viste dem hen til det sted, hvor manden var blevet set på afdelingens overvågningskameraer.
Her fandt de gerningsmanden, som stod og røg en cigaret.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned