Mandlig dykker er forsvundet ud for Skagens kyst på 10. time
Nordjyllands Politi fik alarmmeddelelse fra Forsvarets eftersøgnings- og redningstjeneste lørdag aften.
En mandlig dykker blev lørdag aften klokken 19.55 meldt savnet ud for kysten ved Skagen.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi René Kortegaard tidligt søndag morgen.
Forsvarets eftersøgnings- og redningstjeneste har derfor sat gang i en eftersøgning.
Den forsvundne mand er født i 1967. Hans pårørende er blevet underrettet.
- I går aftes (lørdag, red.) klokken 19.55 får vi en alarm fra JRCC. Der er tre kammerater ude at dykke, og den ene kommer ikke op, siger René Kortegaard
JRCC hører under søværnet og står for at koordinere operationer, hvis nødsituationer opstår i luftrummet eller på havet.
- Det foregår ude i havet ud for Skagens kyst cirka en halv til en hel times sejlads ude, hvor de er ude at dykke i et vrag.
Enheden yder også assistance til nødstedte eller forsvundne personer på havet og i luftrummet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned