Politiet har foretaget tekniske undersøgelser og afhøringer på ulykkesstedet på Mandø, hvor tre ældre kvinder fra Give fredag omkom i en ulykke.
- Det kan være, at det munder ud i en straffesag. Det er jo fuldstændigt ligesom en trafikulykke på vejen, og der kan det jo for eksempel altid munde ud i, at chaufføren bliver sigtet for uagtsomt manddrab, siger Helle Lundberg, kommunikationsansvarlig for Syd- og Sønderjyllands Politi.
Hun understreger, at det ikke er fordi, at politiet på nuværende tidspunkt ved, at der er grundlag for at rejse sigtelse, men det er derfor, at politiet holder svarene på de foreløbige undersøgelser tæt ind til kroppen.
- Vi samler brikkerne til puslespillet, og så er det først, når vi har alle brikkerne, at vi giver et bud på, hvad årsagen til ulykken kan være, siger Helle Lundberg.
Hun vil ikke komme nærmere tidspunktet for offentliggørelsen af de tekniske undersøgelser, som kan opklare, hvorfor traktor og vogn fyldt med turister væltede.
- Vi gør det, så hurtigt vi kan, for vi også ved, at pårørende har behov for at kende årsagen. Det må tage den tid, det tager at lave en ordentlig og grundig undersøgelse, slutter Helle Lundberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde