Mange bøder ved bestilte fartkontroller
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Mange trafikanter blev fældet, da færdselspolitiet udførte bestilte fartkontroller på lokal landeveje.
Hos Sydsjælland og Lolland Falsters Politi kan borgere bede om at få foretaget fartkontroller på vejstrækninger, hvor borgere mener der ofte bliver kørt for stærkt.
Ved ikke mindre end fem bestilte kontroller mandag, viste det sig, at der var noget om snakken.
Mellem klokken 7.45 og 10.30 holdt ATK bilen (Automatisk fartkontrol) på Fuglsangvej ved Fuglsang på en strækning, hvor højst tilladte hastighed er 70 kilometer i timen. Ud af 379 trafikanter kørte seks stærkere end det tilladte. Højst målte hastighed var 86 kilometer i timen.
Fra klokken 11 og knap tre timer frem blev der målt hastighed på Sakskøbingvej i Herritslev. Højeste tilladte hastighed er 50 kilometer i timen og kun to blev målt til at køre for stærkt.
Ved en fartkontrol mandag eftermiddag på Krårup Møllevej mellem Hunseby og Våbensted blev trafikanter tjekket om de kørte stærkere end de tilladte 60 kilometer i timen. Det gjorde ni ud af 77 forbipasserende. En enkelt blev målt til at køre 93 kilometer i timen. Det kostede foruden fartbøden et klip i kørekortet.
Denne kontrol var dog ikke en borger bestilt kontrol.
11 kørte stærkere end de tilladte 50 kilometer i timen på Rødbyvej ved Vejlebyskov, da ATK bilen stillede op til en bestilt fartkontrol mandag mellem klokken 17 og 19.15.
Sidst på eftermiddagen var det trafikanterne på Sædingevej i udkanten af Rødby, som fik kontrolleret farten. Her kørte fire ud af 128 trafikanter stærkere end de tilladte 50 kilometer i timen.
Først på aftenen var det trafikanter på Birketvej ved Saltvig, som ATK bilen en times tid vendte sit kamera mod efter et borgerønske om fartkontrol. Her kørte to ud af otte trafikanter stærkere end de tilladte 80 kilometer i timen. Højest målte hastighed mandag aften var her 108 kilometer i timen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet