Mange er blevet snydt
Foto: Retsbygningen i Nykøbing.
Arkivfoto
31-årig skal for retten i Nykøbing.
Først lejede han Østofte Forsamlingshus til en familiefest for 3.300 kroner i oktober sidste år. Dagen efter bestilte han et fadølsanlæg hos et udlejningsfirma i Nykøbing F., som leverede anlæg og fadøl for 4.800 kroner til festen i det lokale forsamlingshus. En kok i Bandholm leverede til samme lejlighed mad, udstyr og serveringspersonale til festlighederne for 16.400 kroner.
Altsammen meget godt bortset fra, at festens midtpunkt, en mand på 31 år, ikke betalte så meget som en krone. Dette og en meget lang stribe af andre forhold skal nu behandles ved Retten i Nykøbing F. i en sag på tirsdag.
Der er lagt op til at sagen kan afgøres som en tilståelsessag, hvis den 31-årige erkender de 34 forskellige forhold begået i løbet af et halvt års tid. Det startede ifølge retsmødebegæringen i marts med, at manden overbeviste husejere i Stokkemarke om, at han som bygmester ville renovere huse, og fik to husejere til at udbetale beløb på 3.000 og 17.000 kroner uden, at der blev hamret så meget som et søm i. Og så sluttede festen med at han indlogerede sig på Hotel Casino i Helsingør i oktober uden at betale. Siden dengang har den kreative 31-årige siddet varetægtsfængslet.
I den mellemliggende periode har manden haft en enestående evne til at overbevise folk om sine reelle hensigter, og han har således tilegnet sig flere varebiler efter prøveture, og indlogeret sig og spist godt under falsk navn på forskellige hoteller.
Her har han ikke alene ført sig frem på Hotel Hvide Hus i Maribo og Hotel Liselund i Sundby, men også boet og spist gratis på hoteller på Bornholm, Fanø, Silkeborg, Holbæk, Næstved og Vordingborg.
Det er også lykkedes ham at tømme sin samlevers konto for knapt 10.000 kroner, lige som han jævnligt har fyldt benzin på biler uden nødvendigvis efterfølgende også at gå ind på tankstationen og betale for brændstoffet.
Der er på 16 erstatningsparters vegne nedlagt påstand om erstatninger på et samlet beløb over 130.000 kroner.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker