Mange kampklædte politifolk i aktion midt i Silkeborg
Vidner berettede om ni politibiler og en ambulance på Vestergade, skriver Midtjyllands Avis.
En tvangsindlæggelse af en mand førte onsdag til en større politiaktion midt i Silkeborg. Midtjyllands Avis beretter, at op mod 25 betjente var mødt frem.
De kampklædte betjente blev set ved en bestemt ejendom på Vestergade.
På stedet var der i alt ni politibiler og en ambulance, oplyser det regionale medie.
Indsatsen var rettet mod et ud af 12 lejemål i ejendommen. Natten til onsdag blev der hørt en del larm fra lejligheden, skriver Midtjyllands Avis.
Midt- og Vestjyllands Politi skriver på Twitter, at borgere skal følge politiets anvisninger.
Aktionen skyldtes angiveligt, at manden, der skulle indlægges, var fremkommet med trusler.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde