Mange klip og frakendelser af kørekort mandag
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Politiet var mandag rundt på hele Lolland-Falster for at måle bilisternes hastighed.
Politiet havde mandag travlt med fem hastighedskontroller over hele Lolland-Falster.
Især bilisterne på Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnelsen havde mandag formiddag svært ved at overholde fartbegrænsningen, fordi hastigheden på grund af vejarbejde var begrænset til 50 kilometer i timen.
Hele 18 bilister fik betinget frakendt deres kørekort, mens tre bilister måtte vinke farvel til kørekortet. 63 fik klip i kortet. Den højeste hastighed blev målt til 115 kilometer i timen.
Vejarbejdet og dermed også hastighedsbegrænsningen på 50 kilometer i timen ved tunnelen er gældende til og med 8. marts.
På Grønsundvej i Nykøbing fik en enkelt bilist en betinget frakendelse af kørekortet, da den pågældende kørte 88 kilometer i timen på et stykke, hvor hastighedsbegrænsningen er sat til 50 kilometer i timen. Syv andre bilister fik klip i kørekortet.
I Herritslev på Sakskøbingvej var tre bilister uheldige at passere den automatiske trafik kontrol med mere end 50 kilometer i timen, og det betød klip i kørekortene. Højeste hastighed blev målt til 80 kilometer i timen.
På Nakskovvej blev højeste hastighed mandag eftermiddag målt til 118 kilometer i timen, hvor 9 bilister havde problemer med at holde hastigheden på de tilladte 80 kilometer i timen.
Den automatiske trafikkontrol blev også taget i brug mandag aften mellem klokken 18 og 22 på Holebyvej i Øster Ulslev, hvor 12 bilister blev fanget. Højeste hastighed var på 82 kilometer i timen, og fem bilister må indstille sig på klip i kørekortet.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker