Manglede et sted at sove

Arkivfoto Foto: Jan Knudsen

Først blev en mand tvunget ud af tog, så blev han fundet i en opgang - inden politiet fandt et sovested til ham.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Kort efter midnat, klokken 00.07 i nat, blev politiet kaldt til Nakskov Station, hvor en beruset passager nægtede at forlade toget.

Det viste sig at være en 52-årig mand fra Maribo, der måtte hjælpes ud af toget, hvorefter politiet lod ham være.

Et par timer senere fik poltiet et opkald fra en opgang i Nygade, hvor en fremmed mand havde lagt sig til at sove.

Det viste sig at være den samme 52-årige mand fra Maribo.

Nu fik betjentene kørt ham ned til Frelsens Hærs værested i Niels Nielsensgade i Nakskov, hvor han fik lov at overnatte og sove rusen ud.