MANGLENDE NUMMERPLADER FØRTE TIL AFSLØRING AF NARKOBILIST

Arkivfoto: Jan Knudsen

Mand fra Sakskøbing påkaldte sig en medtrafikants opmærksomhed på motorvejen.

Offentliggjort Sidst opdateret

SAKSKØBING: En opmærksom bilist ledte mandag, formentlig uden selv at være klar over det, politiet på sporet af en narkobilist.

Bilisten kontaktede politiet kort efter klokken 16.30, mens han kørte på Sydmotorvejen, fordi der foran ham kørte en anden bil helt uden nummerplader. Politiet fik stoppet den nummerplade-løse bil på Farø og sigtede føreren, en 25-årig mand fra Sakskøbing, for kørsel i en bil uden nummerplader.

Men sagen fik tilføjet et ekstra kapitel, da betjentene lavede en narkometertest af den 25-årige. Den viste nemlig, at han var påvirket af kokain, og så blev han også sigtet for narkokørsel og anholdt.