Manglende overholdelse af vigepligt koster 18-årig livet
Tre uger efter at have fået sit kørekort, mistede en 18-årig mand lørdag livet i et færdselsuheld på Aalborgvej ved Tingskoven mellem Brovst og Fjerritslev. Det oplyser Nordjyllands Politi.
- Den 18-årige, der er fra lokalområdet, kom kørende på Aalborgvej, da en kvindelig biliset kørte ud foran ham fra sidevejen Trekronervej uden at overholde sin ubetingede vigepligt.
- Da den 18-årige forsøgte at undvige bilen med den kvindelige bilist, røg han ned i grøften og op igen, hvor han ramte ind i et træ. Den 18-årige, der kun havde haft kørekort i tre uger, dør i forbindelse med ulykken, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Henrik Beck til Ritzau.
Ulykken skede ved 14-tiden, og politiet har underrettet de pårørende.
Den kvindelige bilist er en 38-årig kvinde fra Viborgområdet.
- Kvinden har fortalt, at hun holdt stille på Trekronervej og havde set sig for inden hun kørte ud på Aalborgvej. Da hun kommer to meter ud på Aalborgvej, får hun øje på den mandlige bilist og holder stille, men han har formentlig troet, at hun ville fortsætte kørslen, og har villet undgå et sammenstød, siger Henrik Beck.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned