Maribo-drab: Alle er idømt 12 års fængsel
Et voldsomt drab på en 47-årig mand i Maribo koster nu fire personer lange fængselsstraffe. En kvinde og tre mænd er blevet idømt 12 års fængsel, skriver P4 Sjælland.
Selvom kvinden ikke medvirkede direkte til drabet, skal hun også 12 år bag tremmer, fordi hun hjalp de tre unge mænd ind i lejligheden.
- Man lagde vægt på, at det var på hendes foranledning, at drabet var begået, men at hun jo ikke selv havde udført drabet, siger anklager Bente Schnack til P4 Sjælland.
Med hensyn til den lange fængselsstraf til de tre unge mænd, siger anklageren:
- Man lagde vægt på, at det var et meget bestialsk drab, der blev begået i ofrets eget hjem.
Sagen handler om, at kvinden, Kristina Elisabeth Nilausen, hjalp mændene, så de kunne kom ind i opgangen til lejligheden, hvor det 47-årige offer boede.
Via indsmigrende snak i dørtelefonen lokkede hun manden til at åbne, og derefter gik de tre til angreb.
Først gav de ham en dosis peberspray, og derefter slog de løs på ham med rørtænger, inden de til sidst skar halsen over på ham.
De to af mændene, Kenneth Berner og Casper Puggaard, er 19 år, mens den sidste mand, Mads Henning Nielsen, er 20 år. De har fortalt, at de gik i aktion, da de havde hørt kvinden berette om sit tidligere forhold til den 47-årige.
Selv har den tiltalte kvinde fortalt i retten, at offeret havde tævet og ydmyget hende.
Under sagen har hun dog nægtet, at hun vidste, hvad det ville ende med.
- De skulle snakke med ham. Og nødvendigvis bede ham om at lade mig være i fred og give mig luft. Jeg havde fået nok, han skulle lade mig være i fred, har kvinden sagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker