Markant færre blinde alarmer
Arkivfoto
Antallet af blinde alarmer er blevet halveret. Dialog er med til at spare på fejlalarmer.
Blinde alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg koster tid og penge - og i værste fald optager de beredskabet uden grund, mens der er en rigtig brand i gang et andet sted. Derfor er det med tilfredshed, at beredskabschef i Guldborgsund Kommune, Peter Søe, kan konstatere, at antallet af blinde alarmer er faldet drastisk.
I 2007 rykkede Guldborgsund Beredskab og Falck ud til 108 falske alarmer, i 2008 var tallet faldet til 47, og 2009 landede på 56 forgæves udrykninger.
I de fire nabokommuner Vordingborg, Lolland, Næstved og Fakse kørte beredskabet i 2009 til henholdsvis 102, 78, 104 og 73 blinde alarmer.
- Vores tal kan jeg jo kun være glad for, konstaterer Peter Søe, som forklarer faldet med tre faktorer.
Beredskabet har først og fremmest gjort mere ud af at have en dialog med de plejehjem, institutioner og virksomheder, hvor alarmen af en eller anden grund lyder, uden at der er brand.
Den anden faktor, der ifølge Peter Søe er med til at bringe antallet af fejl-alarmer ned, er, at de automatiske brandalarmeringsanlæg bliver bedre og bedre.
Endelig fremhæver Peter Søe rent og skært tilfælde som den sidste faktor for den gode statistik.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde