Markant fald: Nu kan du være mere tryg
Arkivfoto: Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
I Guldborgsund Kommune er der sket en halvering af anmeldte indbrud, viser ny statistik.
Hvis du frygter, at indbrudstyve tvinger sig vej ind i dit hjem, så kan du føle dig mere tryg.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at anmeldte indbrud i Guldborgsund Kommune er halveret sammenlignet med sidste år
18 borgere har anmeldt, at tyve havde været på spil i deres hjem i tredje kvartal 2023, viser tallene.
Dette markante fald skiller sig ud fra landsgennemsnittet, hvor der er sket en lille stigning på 2 procent.
Sådan sikres hjemmet
Programchef i Bo trygt, Britt Wendelboe, har flere råd til, hvordan borgere kan sikre sig mod at få ubehageligt besøg af indbrudstyve.
- Det er vigtigt, at tyvene ikke kan gemme sig, mens de forsøger at bryde døre og vinduer op. Sensorstyret belysning, som pludselig tænder, når tyven nærmer sig, har en afskrækkende effekt, fortæller programchefen i en pressemeddelelse fra Bo Trygt.
Udover udendørsbelysningen pointerer programchefen også, hvor vigtigt "det gode naboskab, hvor man holder øje med hinandens boliger og skaber liv i kvarteret," er for at skræmme tyvene væk.
Store forskelle
Rundt om i Region Sjælland er der store forskelle, i Slagelse er antallet af anmeldelser steget med hele 89 procent, mens det i Næstved er faldet med 60. Men også i Guldborgsunds nabokommune, Lolland, er antallet af anmeldelser faldet.
Her er der nemlig sket et fald fra 31 anmeldte indbrud i tredje kvartal 2022 til 23 i år.
Bo trygt er et samarbejde mellem Realdania, Bolius, TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og nedbringe risikoen for indbrud og øge trygheden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker