MARKBRAND SPREDTE SIG TIL HALMBALLER PÅ NABOMARK
Brandvæsenet i aktion på en mark ved Pumpehusvej ved Hummingen. Foto: Nils Lund Pedersen
.
Brandfolk fra Falck og Lolland-Falster Brandvæsen kæmper tidligt fredag eftermiddag med at slukke en markbrand på det sydlige Lolland.
HUMMINGEN: En brand i en mark ved Pumpehusvej ved Hummingen gav fredag eftermiddag brandvæsnet en smule udfordringer.
Brandfolkene blev alarmeret kort efter klokken 11.45, da der i forbindelse med høstarbejde pludselig gik ild i marken. De tilstedeværende forsøgte først uden held at slukke branden selv, og derefter blev der slået alarm til 112.
Ved 12.50-tiden var brandfolkene fra Falck og Lolland-Falster Brandvæsen stadig i gang med slukningsarbejdet, som er udfordret af, at ilden nåede at sprede sig til nabomarken. En brandsprøjte og tre tankvogne samt flere brandfolk er involveret i slukningsarbejdet
- Vi har styr på branden i marken, men der ligger en lille bunke gamle halmballer i en brakmark ved siden af, og det brænder stadig lystigt i dem. Og vi vil gerne være sikre på, at det er helt slukket, før vi kører hjem, så der går i hvert fald en time endnu, fortalte indsatsleder Henrik Brøndbjerg Christensen fra Lolland-Falster Brandvæsen kort før klokken 13.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker