Maskerede mænd røver brugs i Fredericia

Tre maskerede mænd truede sig tirsdag aften til et endnu ikke opgjort beløb i SuperBrugsen på Nymarksvej i Fredericia. Røverne truede med en pistol personalet til at udlevere penge, inden de forsvandt i en Mazda 323 uden nummerplader, som de havde parkeret i nærheden.

Røveriet er blot et af flere i Fredericia i den senere tid. Så sent som mandag gik det ud over en Burger King i byen. Men det er for tidligt at sige, om der kan være tale om de samme røvere, siger vagtchef Henrik Petersen, Sydøstjyllands Politi.

/ritzau/

Fredericia har i den senere tid været hærget af røverier. Tirsdag truede tre mænd sig til penge i SuperBrugsen på Nymarksvej.

Offentliggjort Sidst opdateret