Politiet på den københavnske vestegn leder efter tre maskerede mænd, der blev set i Høje Gladsaxe mandag nat lige efter et skyderi.
Vidner hørte syv-otte skud i Høje Gladsaxe ud for nummer 67 omkring klokken 3.30, og tre maskerede mænd i mørkt tøj blev set løbe fra stedet. Vidnerne har også hørt en bil speede op og køre væk uvist i hvilken retning.
Politiet har undersøgt området med hunde og fundet 20 patronhylstre.
Københavns Vestegns Politi vil gerne i kontakt med folk, der har set eller hørt noget i området mandag nat.
Skudepisoden i Høje Gladsaxe kommer efter to andre skudepisoder i politikredsen onsdag og søndag ved det sociale boligbyggeri Værebroparken i Bagsværd.
Politiet har ikke konstateret en sammenhæng mellem skuddene på de to lokaliteter, oplyser kommunikationsmedarbejder Sandra Schwartz, Københavns Vestegns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde