Maskerede unge overfaldt teenager på toilet i Roskilde
Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer vidner til at henvende sig, hvis de har oplysninger om et overfald i Roskilde tirsdag aften. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 13-årig dreng brækkede næsen, da han blev overfaldet af en større gruppe unge og udsat for røveri.
Politiet søger vidner til et groft overfald, som udspillede sig tirsdag aften omkring klokken 18.30 i Folkeparken i Roskilde.
Her blev en 13-årig dreng overfaldet på et offentligt toilet.
Syv eller otte maskerede personer udsatte drengen for slag og spark og truede ham med en kniv. Ved overfaldet brækkede teenageren næsen.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Gerningsmændene frarøvede desuden drengens iPhone og en bæltetaske af mærket Gucci, inden de stak af fra stedet.
Personerne bag overfaldet vurderes at være drenge i alderen 14 til 16 år. De var ifølge offeret iført mørk tøj og maskering, så kun øjenomgivelserne var synlige. Nogle havde lys hud, andre havde mørk hud.
Desuden talte de henholdsvis dansk og dansk med udenlandsk accent.
Vidner, som har oplysninger i sagen, opfordres til at kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefonnummer 114.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker