Maskerede unge skræmte folk
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Maskerede mænd i bil fulgte efter andre bilister og sparkede fører af motorcykel.
Flere borgere i Maribo blev tirsdag aften skræmt af to unge mænd, der kørte rundt i byen i en mørk Suzuki Swift.
Klokken 22.38 anmeldte en 65-årig mand fra Maribo, at hans bil netop var blevet påkørt i Brødregade på højre forskærm af en mørk bil med to maskerede mænd på forsædet. Bilen var fulgt efter ham fra Museumsgade.
Klokken 22.40 anmeldte en 42-årig mand fra Maribo, at bilen havde fulgt efter ham til hans indkørsel på Eriksvej med to maskerede mænd på forsædet med huller til øjnene. Den havde nummeret BB 33 865.
Fire minutter senere, klokken 22.44, ringede en 40-årig kvinde, og fortalte, at hun netop var blevet sparket ned fra sin motorcykel på Gasværksvej ved Brovejen af en ung mand. Denne kørte fra stedet i en mørk bil med et registreringsnummer, der startede med BB.
Klokken 23.14 anmeldte en beboer på Krårup Møllevej ved Våbensted, at en Suzuki Swift var efterladt på vejen efter, at den var kørt ind i en hæk.
To unge maskerede mænd var set løbe fra stedet. Bilen havde registreringsnummeret BB 33 865, som det senere viste sig var stjålet i Holbæk tidligere på dagen. Bilens stelnummer afslørede efterfølgende, at den var afmeldt i i Kalundborg i 2015.
Politiet kender ikke mændenes identitet og kan ikke give nogen nærmere forklaring på den besynderlige opførsel.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde