Maskeret mand efterlyses for vold mod politiet efter fodboldkamp
Efter FC Københavns kamp mod polske Jagiellonia Bialystok var der uroligheder. Nu efterlyser Københavns Politi en mand, der er mistænkt for vold mod tre betjente. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mand var iført lys dødningehovedmaske, da han ifølge politiet udsatte tre betjente for vold ved fodboldkamp.
Københavns Politi efterlyser mandag morgen en mand, der er mistænkt for vold mod tre betjente i forbindelse med en fodboldkamp 3. oktober.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
Kampen var mellem FC København og det polske hold Jagiellonia Bialystok. Siden kampen har politiet efterforsket en række sager om vold mod politiet.
Manden, som Københavns Politi efterlyser med billede, er mistænkt for at have udøvet vold mod politiet klokken 23.30 3. oktober.
Mistanken går på, at han skal have udøvet vold mod tre betjente ved at sparke dem i brystet og ansigtet.
Manden er tilhænger af det polske hold, men politiet vurderer, at han bor i Danmark.
Politiet har også udsendt et signalement af ham, hvor han beskrives som lys i huden, mellem 35 og 45 år gammel og mellem 170 og 175 centimeter høj.
Han beskrives som almindelig af bygning og med skægstubbe omkring mund og kinder.
Han var iført en sort vindjakke med Jagiellonia Bialystoks logo på venstre bryst og rød krave eller hætte, sort T-shirt med hvidt print og mørke jeans og sorte sko.
På gerningstidspunktet var manden iført en lys dødningehovedmaske, som politiet også har delt et billede af.
Kampen mellem FC København og Jagiellonia Bialystok var i Conference League. Det polske hold vandt 2-1.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker