Maskeret mand røver Rema i Skovlunde med kniv
Med en 15 centimeter lang kniv gik en maskeret mand ind i Rema 1000 i Skovlunde på Sjælland torsdag aften. Han truede sig til en kassebeholdning og løb fra butikken, oplyser Københavns Vestegns Politi.
- Han truer med kniven og siger, at han skal have pengene. Han får en metalkasse fra et kasseapparat og stikker umiddelbart af til fods, siger sagsleder Mikael Høpfner til Ritzau.
Politiet fik meldingen om røveri klokken 20.02 fra Rema 1000 på Skovlundebyvej 25. Gerningsmanden slap væk med et ukendt kontantbeløb.
Et vidne ser efter røveriet en person, der ligner gerningsmanden sætte sig ind i en bil og køre fra stedet.
Gerningsmanden beskrives som en mand af dansk oprindelse, omkring 190 centimeter høj og slank af bygning. Han var iført en hvid eller sortternet hættetrøje, mørke bukser, mørke sko og maskeret med et sort klæde for ansigtet.
Gerningsmanden bar hvide eller grå handsker, og politiet vil meget gerne høre fra vidner til røveriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker