Maskeret røver skød med skarpt i Ishøj
En maskeret gerningsmand bevæbnet med skarpladt pistol måtte flygte tomhændet fra et groft røveriforsøg mod en købmand på Spindestræde i Ishøj.
- Der kommer en maskeret gerningsmand ind i butikken og truer med en pistol og vil have penge. Ekspedienten flygter ud i baglokalet, mens han råber, at han ikke har nogen penge.
- Det får så gerningsmanden til at afgive et skud, med hvad der formentlig er en nimillimeter pistol, op i loftet, og så forlader han butikken uden udbytte, fortæller vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Peter Grønbek.
Gerningsmanden flygter derefter fra stedet.
Han er cirka 25 år og formentlig af tyrkisk oprindelse, fortæller vidner. Han er 170-180 cm høj og almindelig af bygning.
Under røveriet var han iført en sort elefanthue og lyseblå eller grålig trøje muligvis med et rødt logo foran. Derudover bar han sorte handsker og blå cowboybukser.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned