Maskeret røver truede kassedame i Brugsen
En kassedame i Brugsen i Vissenbjerg på Fyn blev lørdag formiddag truet til at udlevere kassebeholdningen.
Røveriet skete kort efter klokken 10, da en mand kom ind i supermarkedet i Østergade og truede kassedamen med en lille sølvfarvet pistol eller revolver, oplyser vagtchef Thomas Bentsen, Fyns Politi.
- Røveren stikker pengene i en rød plastikpose og går fra Brugsen. Kort efter bliver han set til fods af vidner på Nørrevænget på vej nordpå, siger vagtchefen.
Røveren er cirka 180 cm høj, og han havde en mørkeblå termodragt på under røveriet. Over hovedet havde han trukket en sort elefanthue, og talte med sjællandsk dialekt.
Politiet har en formodning om, at der er tale om en såkaldt hardball-pistol og ikke en rigtig pistol, og de hører gerne fra vidner og folk, der kender nogen, der kan ligge inde med en hardball-pistol.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker