Politiet er fortsat i gang med afhøringer og undersøgelser i forbindelse med drabssagen fra Stubbekøbing.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Politiet er fortsat i fuld gang med efterforskningen af drabet på en 32-årig mand fra Stubbekøbing, som blev slået ihjel i sit hjem i byen lørdag aften i sidste uge.
Vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller til folketidende.dk, at politiet stadig arbejder på at klarlægge omstændighederne omkring drabet, og at det kommer til at tage nogen tid endnu.
Politiet mangler blandt andet at foretage nogle afhøringer af personer, og man mangler også svar på de tekniske undersøgelser.
Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at den 32-årige blev dræbt med et enkelt knivstik i venstre side af brystet. En 31-årig mand er anholdt og sigtet for drabet, og han er foreløbig varetægtsfængslet frem til 14. juni. Han nægter sig skyldig.
De to mænd kendte hinanden i forvejen, har Søren Ravn-Nielsen tidligere bekræftet over for Folketidende.
Annonce
Under grundlovsforhøret kom det frem, at den sigtede, som selv slog alarm, kort efter drabet havde fortalt politiet, at en mand var stukket af fra stedet. Politiet ville derfor til at begynde med ikke udelukke, at der var en medgerningsmand på fri fod, men Søren Ravn-Nielsen siger nu til folketidende.dk, at der umiddelbart ikke er noget, som tyder på, at der er andre impliceret.
I løbet af de seneste dage er der lagt masser af blomster og sat masser af lys foran den afdødes hus. Vinduerne i huset er også blevet dækket til, så man ikke kan kigge ind. Men det sidstnævnte er ikke noget, politiet har gjort, oplyser Søren Ravn-Nielsen. - Vi er færdige med vores undersøgelser og har frigivet huset, fortæller han.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker