Masser af fartbøder - igen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Onsdag var færdselspolitiet meget flittige på Lolland-Falster. Og det gav resultatet.
Fra klokken 8.15 til klokken 13.45 var det Sakskøbingvej uden for Grænge, som blev holdt under opsyn.
Her er højest tilladt hastighed 80 kilometer i timen. En enkelt blev taget for at køre 34 kilometer for stærkt. Det udløste foruden en bøde også et klip i kørekortet. 27 andre bilister kørte så stærkt, at det udløste en bøde.
Trods masser af tidligere fartkontroller ved Guldborgsundtunnelen blev der i alt taget 40 onsdag eftermiddag, da politiet lavede kontrol ved tunnelen. Tre klip blev uddelt foruden de mange bøder. Højest målte hastighed var 129 kilometer i timen mod de tilladte 90 kilometer i timen.
En bestilt færdselskontrol af en varighed på et par timer onsdag eftermiddag i Herritslev gav følgende på politiet bødeblok: Syv blev sigtet for at køre for hurtigt, og de syv står til et klip i kørekortet på strækningen, hvor man højest må køre 50 kilometer i timen. En blev sigtet for at køre med et barn uden det lovpligtige sikkerhedsudstyr, en blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert uden den lovpligtige ansvarsforsikring, og endelig blev der afsløret en påvirket bilist.
Torsdag formiddag er der gang i fartkontrol ved Farøbroerne og ved Ønslev.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde