Af Peter Gade og Jesper Bøgh
40 bilister blev fotograferet., da politiet automatiske trafikkontrol i går formiddag kontrollerede trafikken på Vestre Landevej gennem Nørreballe. 482 køretøjer blev målt, og syv kørte så stærkt, at det blev til et klip i kørekortet.
Fotovognen var også en tur forbi Hovedgaden i Søllested, hvor 117 trafikanter blev målt mellem klokken 08.58 og 11.19. Her må man højst køre 50 km/t., men 23 blev målt til at køre endnu hurtigere. Tre af disse risikerer et klip i kørekortet.
Heller ikke på Sydvejen mod Nakskov kunne bilister slippe uden om kontrollen,. Her stod færdselspolitiet med laserudstyr og spottede 11, der overtrådte hastighedsgræansen på 80 i Tjennemarke-skoven. Tre fik klip, og den hurtigste for en hastighed på 122 km/t.
Også på Falster var der fartkontrol torsdag. Fra klokken 7.52-9.28 stod politiets automatiske trafikkontrol på Stubbekøbingvej i Blæsebjerg.
Her er hastighedsbegrænsningen fastsat til 60 kilometer i timen, men 20 ud af 197 kontrollerede kørte for stærkt. Den højeste hastighed var 95 kilometer i timen, og det giver sandsynligvis et klip i kørekortet; der var en lastbil, som kørte 89 kilometer i timen, og føreren må regne med en betinget frakendelse af kørekortet.
På Østlolland var der fartkontrol på Maribovej i Våbensted fra klokken 10.40-14.10. Her er hastighedsbegrænsningen er 50 kilometer i timen.
373 bilister blev målt og 123 af dem kørte for stærkt. Den højeste hastighed blev målt til 98 kilometer i timen. To bilister risikerer en betinget frakendelse af kørekortet og 18 risikerer et klip i kørekortet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker