Masser af klip i trafikken
Foto©Jan Knudsen ATK fartkontrol hastighedskontrol fartmåling på motorvejen ved Maribo iforbindelse med vejarbejde med max. hastighed på 50 km i timen Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Der blev uddelt mange fartbøder og klip i kørekort onsdag.
En bilist havde foden tungt på speederen, da vedkommende onsdag formiddag kørte på Sydmotorvejen ved Eskilstrup.
Hastigheden, som bilisten kørte med, blev målt til 147 kilometer i timen, hvor fartgrænsen er 90.
Det kostede et klip i kørekortet. Derudover fik syv andre bilister også klippet i deres kort.
Kontrollen fandt sted mellem klokken 07.45 og klokken 11.45. I den tid passerede godt 2.000 biler forbi en fotovogn. Godt 100 havde for meget fart på.
Senere onsdag fik otte bilister klip i deres kørekort ved to fartkontroller, der fandt sted ved Sakskøbing. Fra klokken 12.30 til klokken 14 holdt en fotovogn på Sydmotorvejen.
I den tid passerede 7.500 bilister, og 27 af dem kørte mere end de tilladte 90 kilometer i timen. Det udløste fem klip. Højeste hastighed blev ifølge politiet målt til 139 kilometer i timen.
Mellem klokken 14 og klokken 20 holdt fotovognen på Guldborgvej og målte fart hos 266 bilister. 13 kørte mere end de tilladte 80 kilometer i timen, og en bilist nåede op på 120. Ved denne kontrol blev der uddelt tre klip, oplyser politiet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned